Hvordan ser hudkræft ud?
Hudkræft kan vise sig som en ny knude, en plet, der ændrer sig, eller et sår, som ikke vil hele. Udseendet varierer med kræfttypen. Nogle forandringer er lyserøde og skællende, andre er blanke, mørke eller ujævne.
- Et sår, som bliver ved med at danne skorpe eller vender tilbage samme sted.
- En knop eller knude, der vokser, bløder let eller har en blank overflade.
- En vedvarende rød, ru eller skællende plet.
- Et nyt eller eksisterende modermærke, der ændrer størrelse, form eller farve, eller skiller sig ud fra dine øvrige modermærker.
Sådanne forandringer kan også have godartede forklaringer. Billeder og beskrivelser kan hjælpe dig med at opdage ændringer, men kan ikke alene afgøre, om der er kræft.
Hvornår bør huden undersøges?
Kontakt læge ved en mistænkelig hudforandring, et sår, som ikke heler, eller et mærke, der bliver ved med at ændre sig. En hurtigt voksende knude eller et modermærke, der ændrer sig tydeligt, bør vurderes snarest. Vent ikke på, at forandringen begynder at gøre ondt.
Hvilke typer hudkræft findes der?
De hyppigste former er basalcellekræft og pladecellekræft, som ofte kaldes almindelig hudkræft eller non-melanom hudkræft. Modermærkekræft er en anden type med et andet forløb og en anden behandling.
Basalcellekræft
Basalcellekræft er den hyppigste type. Den kan ligne en lille blank knop, en rød skællende plet eller et sår, som gentagne gange åbner sig. Den vokser som regel langsomt og spreder sig yderst sjældent, men kan skade huden og vævet omkring sig, hvis den får lov at vokse.
Pladecellekræft
Pladecellekræft opstår ofte i solskadet hud, eksempelvis i ansigtet, på ørerne, issen eller håndryggene. Den kan vise sig som en fast, skællende knude eller et sår. Denne type kan sprede sig og skal derfor vurderes og behandles uden unødig forsinkelse.
Modermærkekræft
Modermærkekræft, også kaldet malignt melanom, opstår i hudens pigmentceller. Den kan udvikle sig i et eksisterende modermærke eller som en ny forandring. Ændringer i form, farve og størrelse er vigtige tegn. Tidlig diagnose har stor betydning, fordi sygdommen kan sprede sig.
Aktiniske keratoser er solskader, som i nogle tilfælde kan udvikle sig til pladecellekræft. Læs mere om forstadier og solskader.
Sådan foregår undersøgelsen hos hudlægen
Undersøgelsen begynder med en samtale om, hvornår forandringen opstod, hvordan den har udviklet sig, og om du tidligere har haft hudkræft. Hudlægen ser på huden og vurderer, om der er behov for at undersøge flere områder.
Vurdering med dermatoskop
Et dermatoskop er et lille instrument med lys og forstørrelse. Det gør det muligt at se strukturer i huden, som ikke kan vurderes med det blotte øje. Undersøgelsen gør ikke ondt og bruges sammen med hudlægens kliniske vurdering.
Vævsprøve, hvis der er behov
Hvis forandringen er mistænkelig, kan det være nødvendigt at tage en lille vævsprøve eller fjerne hele forandringen. Det foregår i lokalbedøvelse. Vævet undersøges på et laboratorium for at afklare diagnosen og hjælpe med at vælge den rette behandling. Ved mistanke om modermærkekræft fjernes hele forandringen som regel til undersøgelse.
Du får forklaret, hvad vurderingen viser, og hvad næste skridt er. Hvis der tages en prøve, aftaler vi, hvordan du får svar. Ved behov for behandling på hospital henviser vi dig videre.
Du kan få vurderet en enkelt forandring eller få gennemgået huden. Læs om modermærke- og hudkræfttjek hos os.
Hvordan behandles hudkræft?
Behandlingen afhænger af kræfttypen, forandringens størrelse, placering og risiko for tilbagefald. Hos os vurderer en speciallæge, om behandlingen kan foregå i klinikken, eller om du skal henvises videre.
Kirurgisk fjernelse
Ved en operation fjernes forandringen med en passende margin af hud, og såret lukkes som regel med sting. Indgrebet foregår i lokalbedøvelse. Vævet sendes til mikroskopisk undersøgelse, så diagnosen og randen af det fjernede væv kan vurderes. Operation bruges blandt andet ved pladecellekræft og mange former for basalcellekræft.
Curettage – afskrabning
Udvalgte tilfælde af basalcellekræft kan behandles ved afskrabning i lokalbedøvelse, ofte kombineret med varmebehandling af området. Såret heler efterfølgende fra bunden. Metoden er ikke egnet til alle hudkræfttyper og bruges ikke til modermærkekræft.
Andre behandlinger og videre henvisning
Ved visse overfladiske former for basalcellekræft kan cremebehandling, frysning eller fotodynamisk terapi være muligheder. Andre tilfælde kræver specialiseret kirurgi eller strålebehandling. Modermærkekræft behandles i et særskilt forløb, som som regel omfatter yderligere operation på hospital. Valget træffes ud fra den konkrete diagnose.
Efter behandling får du vejledning om sårpleje, forventet heling og ar. Vi gennemgår eventuelle prøvesvar og aftaler behovet for kontrol. Du kan se priserne på klinikkens indgreb nedenfor.
Spørgsmål og svar om hudkræft
Fem korte svar på bekymringer, som kan opstå, når huden forandrer sig.
Klør hudkræft, eller gør det ondt?
Hudkræft kan klø, være øm eller bløde, men kan også være helt uden gener. Fravær af kløe eller smerter udelukker derfor ikke hudkræft. Omvendt skyldes kløe langt oftere andre hudtilstande. En ny eller vedvarende forandring bør vurderes ud fra både udseende og udvikling.
Hvor hurtigt udvikler hudkræft sig?
Det afhænger af kræfttypen. Basalcellekræft vokser ofte langsomt over måneder eller år, mens pladecellekræft og visse former for modermærkekræft kan udvikle sig hurtigere. Man kan ikke afgøre typen alene ud fra væksthastigheden. En hurtigt voksende knude eller et modermærke, der ændrer sig, bør undersøges snarest.
Kan hudkræft sprede sig?
Basalcellekræft spreder sig yderst sjældent til andre steder i kroppen, men kan vokse ind i det omgivende væv. Pladecellekræft kan sprede sig, blandt andet til lymfeknuder. Modermærkekræft har større tendens til spredning, og risikoen afhænger blandt andet af tumorens tykkelse og stadium. Derfor er en præcis diagnose vigtig.
Er hudkræft arveligt?
De fleste tilfælde skyldes ikke en direkte arvelig kræftsygdom. Arvelige egenskaber som lys hud kan dog øge risikoen, og sjældne arvelige syndromer giver særlig disposition. Ved modermærkekræft kan familiehistorien have betydning. Fortæl hudlægen, hvis flere nære slægtninge har haft modermærkekræft, især i ung alder.
Kan hudkræft komme igen efter behandling?
Ja. Der kan både komme tilbagefald i det behandlede område og nye tilfælde andre steder på huden. Har du tidligere haft hudkræft, er din risiko for nye hudkræftforandringer øget. Opfølgningen tilpasses diagnosen og din risiko. Hold øje med huden, beskyt dig mod solen, og få nye mistænkelige forandringer undersøgt.
