Eksem
Eksem er en hyppig hudsygdom med tør, rød og kløende hud, som kan påvirke både søvn og dagligdag.
Der findes flere typer, der ligner hinanden, men har forskellige årsager - derfor kan det være svært selv at vurdere.
En lægelig vurdering kan afklare diagnosen og sikre, at du får en relevant behandling.

Hvad er eksem, og hvilke typer findes der?
Eksem (dermatitis) er en betændelsestilstand med rødme, tørhed og kløe - nogle gange også skæl, revner eller små blærer. Længerevarende eksem kan gøre huden fortykket og grov. Der findes flere typer:
- Atopisk eksem
- Allergisk kontakteksem
- Irritativt kontakteksem
- Håndeksem
- Seboroisk eksem
- Mønteksem
Hvad skyldes eksem?
Årsagen afhænger af typen. Atopisk eksem skyldes ofte en medfødt tendens til tør, følsom hud og ses hyppigere ved allergi, astma eller høfeber.
Kontakteksem opstår, når huden påvirkes udefra - fx parfume, metaller eller kemikalier - mens irritativt eksem skyldes gentagen belastning som hyppig håndvask.
Hvordan vurderer og behandler vi eksem?
Ved konsultationen vurderer vi dine hudforandringer ud fra udseende, udbredelse, varighed og mulige udløsende faktorer. Ved mistanke om allergisk kontakteksem supplerer vi med en epikutantest (lappetest).
Behandlingen tilpasses type og sværhedsgrad og kan omfatte:
- Medicinske cremer eller salver, ofte binyrebarkhormon (steroidcreme), som ved korrekt brug er effektiv og veldokumenteret.
- Steroidfri alternativer afhængigt af eksemets type og placering.
- Vedligeholdende behandling og håndtering af udløsende faktorer.
- Ved mere udtalte tilfælde lysbehandling eller systemisk behandling.
Formålet er at dæmpe symptomerne og opnå stabil kontrol over tilstanden.
Prisoversigt
Få hjælp til dit eksem
Ingen henvisning nødvendig.

Odense Hudlægeklinik
Privat hudlæge i Odense
Bestil tid hos hudlæge uden henvisning. Privat behandling med egenbetaling.
Tid til dig
God tid til en grundig undersøgelse og til dine spørgsmål.
Faglighed og tryghed
Behandling med afsæt i faglig viden og med fokus på din sikkerhed.
Hurtig afklaring
Kort ventetid på at få undersøgt dine hudproblemer og afklaret, hvad der skal ske videre.

